Den første lørdag i oktober er Lyserød Lørdag. Det betyder at virksomheder og
private over hele Danmark samler ind til Støt Brysterne. Hos Equus Cura støtter vi også op om dette formål, ved at afholde et Lyserødt Ridt.
Kort fortalt tilmelder man sig ridtet, det koster 150 kr. at deltage og alt overskuddet går til Støt Brysterne. Til gengæld deltager man i en lodtrækning om lækre præmier, samt modtager en flot roset og et diplom for din deltagelse.
Alle ryttere rider ud fra egen adresse, og rider en valgfri rute, så kan alle være med.
Table of Contents
Lyserødt Ridt 2020
I år foregik ridtet i hele uge 40, fra d. 28 september til d. 4 oktober. Hele 774 var tilmeldte og det samlede donerede beløb lød på hele 40.000 kr.
Opbakningen var overvældende og ridtet blev dækket af Ridehesten.
Hele Danmark red i den gode sags tjeneste under #EClyserød2020, se et udvalg af billederne herunder, eller se billederne under vores hashtag på Facebook og/eller Instagram.
Ansvar og sammenhold
Equus Cura er en ansvars bevidst virksomhed, som ønsker at hjælpe og støtte lokale rideklubber, danke virksomheder og det danske samfund. Vi har valgt at afholde Lyserødt Ridt til fordel for Støt Brysterne, da største delen af vores målgruppe er kvinder. Derfor mener vi at vi har et ansvar.
Hvert år rammes ca. 10.000 kvinder af brystkræft, så denne sag er værd at støtte op om. Særligt i ridesporten hvor der er en overvægt af kvindelige repræsentanter.
Vi skal som sport stå sammen i kampen mod brystkræft, men også i andre tilfælde. Til Lyserødt ridt, Nisse ridt og Sommer ridt kan ALLE være med, uanset hvilken discipliner indenfor hestesporten du udøver til hverdag. Dette gør at vi mødes om et hyggeligt arrangement på tværs.
Sammenhold er vigtigt i ridesporten, og den vil vi gerne støtte op om.