Når du vælger ridehest er der mange parametre du skal være opmærksom på. I dette blogindlæg kan du blive klogere på hvilken type hest som matcher dine behov bedst! Hvis du allerede har en ridehest, kan du se om du har fundet det helt rigtige match.
Table of Contents
Højde og drøjde?
Hvornår er det forbudt at ride på en lille pony? Eller hvornår vejer man for meget til at ride sin hest? – Faktisk findes der ikke lovgiving på området, men der er en tommelfinger-regel som man bør rette sig efter.
Når vi taler højde på rytteren kontra højden på hesten/ponyen, så er det kun et spørgsmål om harmoni i ekvipagen. For at få den mest harmoniske ekvipage bør hestens højde matche rytterens. Har man lange ben, bør man finde sig en langbenet hest osv. Dog kan rytteren syne mindre på en hest som er kraftig bygget.
Du bør til gengæld se indad, og vurderer om du måske er for tung til hesten eller ponyen som du står overfor. Her er der en retningslinje, som sider at rytteren må veje 20% af hestens kropsvægt. En normal bygget 2´er pony vejer typisk mellem 300-350 kg. hvilket betyder at rytteren må veje mellem 60-70 kg. Hvorimod en normal varmblodshest typisk ligger på en omkring 450 kg. hvilket giver rytteren en maksimal vægt på 90 kg.
Man skal tage udgangspunkt i hesten ideal vægt, det hjælper altså ikke at hesten er overvægtig.
Vælg ridehest efter disciplin
Der findes et utal af discipliner indenfor ridesporten -også mange flere end der er nævnt her. De mest redet discipliner i Danmark er spring, dressur og fritid/hygge ridning. Men derudover kan der også nævnes military, distance, væddeløb, kørsel eller tricks/HMS.
Dressurhesten
Et klassisk valg til en god stabil dressurhest er en varmblodshest. Disse rideheste er kendt for et godt temperament, med den rette gnist, men samtidig en pålidelig hest, som ønsker at gøre sit bedste for rytteren.
Blandt varmblods racerne kan bl.a. nævnes Danmarks stolthed, nemlig Dansk Varmblod, men det er langt fra den eneste race som pryder de danske dressurbaner. Her kan bl.a. nævnes Hannoveraner, Trakener, Holstener, Hollandsk Varmblod, Oldenborg og mange flere!
Disse heste måler typisk mellem 160-175 cm. i stang, hvilket gør hesten til en alsidig ridehest til den voksne rytter.
Af ponyracer har Dansk Sportspony i mange år været favoritten, men også racer som Welsh, Connemara, New Forest, Tysk Sportspony har hittet som en alsidig pony til det hele. Disse ponyracer fås i alle størrelser dog.
Springhesten
Når der skal springes er der ofte fart på. Hestene har mere tænding og et større temperament. Alligevel går mange af de samme racer igen, fordi varmblodhestene er gode alsidige heste, som avles med henblik på spring og dressur. Det samme gælder ponyracerne.
Det handler derfor meget om blodlinjer og genetik, når man skal se på varmblods hestens talent indenfor spring, dressur eller noget helt tredje.
Distance- og væddeløbshesten
Et oplagt valg til distance og/eller vædeløbs hest er en af fuldblodracerne. Disse racer deles ind i to, nemlig den arabiske fuldblod (araberen), samt den engelske fuldblod.
Disse racer er lette, hurtige og udholdende. De er lavet til fart, og hurtig restitution. Araberen er anvendt til distanceridning i flere hundrede år i den arabiske ørken, hvor dens store øre og højt løftede hale, er en teknik hvorpå den kan komme af med overskudsvarme.
Disse racer er typisk ikke særlig gode begynder heste, da de er iltre og ivrige efter fart. Sådanne racer kræver megen motion, men helst lange ture i terrænet. Racernes statur egner sig nemlig i udgangpunktet ikke samlede dressurøvelser. Dog kan deres temperament, udholdenhed og lille lette krop være en fordel på springbanen.
Fuldblodracerne anvendes også til forædling af varmblodracerne, hvor man ønsker at videregive deres lette statur og yndefulde lille hoved.
Fritids -og hygge rytteren
Vi rider alle af forskellige årsager, nogle rider for at opnå resultater på stævnebanen, andre rider for at få motion, fællesskab eller sjov i hverdagen. Uanset hvad, kan vi nok alle blive enige om at det bedste sted er på ryggen af sin yndlings hest/pony!
Af de foretrukne tur-heste finder vi Islænderen. Denne race ser du ofte i skoven i ALT slagsvejr! Islændere er kendte for deres gode temperament og deres komfortable bevægelser som gør dem behagelige at sidde på i mange timer.
Fjordhesten er en klasse all-round hest til rytteren der ønsker at veksle mellem dressur, spring og hygge/tur ridning. De er godmodige, venlige og præsterer flot i alle discipliner både på hygge-plan og stævne niveau.
Alle hesteracer er dog gode som fritids-hest, det vigtigste er at du finder den hest som er det rigtige match for dig og dine ønsker. Hvis du er på heste-jagt nu, så skal du vide at du ikke er i tvivl når du finder dit bedste match!